
Bliv Global KnowleX
Kontaktfamilie
Som kontaktfamilie giver I en ung international studerende et trygt og hyggeligt sted at komme en gang imellem. Det kan være i weekender, i ferier, til en hverdagsmiddag eller måske til en fødselsdagsfejring.
​
Kunne I tænke jer at lære nye kulturer at kende og åbne jeres hjem for en ung international studerende? Som kontaktfamilie får I mulighed for at byde en studerende velkommen i weekender, ferier eller til en hyggelig middag – og dermed gøre en forskel i en ung persons liv.
De fleste af vores elever bor på lokale kollegier, kostskoler og lignende, som er tilknyttet gymnasiet, og klarer sig fint i hverdagen. Over tid føler de ofte, at de savner "noget", nemlig følelsen af at kunne tage væk fra skolen til et trygt sted, hvor de kan føle sig hjemme og velkomne.
Hvad indebærer det at være kontaktfamilie?
Mange af de unge internationale studerende ønsker at lære danske familier at kende og opleve, hvordan man bor og lever i Danmark. De savner nogen at øve dansk med og dele deres mange oplevelser med.
Mest af alt længes de efter trygheden ved at have en familie i lokalområdet, som de kan besøge en gang imellem i weekenderne, og som kan være et alternativ til at tage hjem i ferierne, når skolerne er lukkede. Derfor hjælper vi dem med at finde kontaktfamilier, der bor i nærheden.
Vi ser kontaktfamilien som en moderne og fleksibel version af den traditionelle værtsfamilie, hvor en international studerende flytter permanent ind og går på det lokale gymnasium.
Vi erfarer, at mange familier synes, at tanken om at blive værtsfamilie lyder spændende, men oplever det ofte som både tidskrævende og en stor forpligtelse, de måske ikke har ressourcer til. Derfor er ordningen som kontaktfamilie et langt mere overkommeligt og overskueligt alternativ.
​​
Sådan foregår besøgene
Som kontaktfamilie får I det bedste fra værtsfamilieoplevelsen – nemlig den nære relation til en ung international studerende – men i langt mindre forpligtende grad, da eleven kun overnatter hos jer i aftalte ferier og weekender.
I får chancen for at lære den unge og hendes/hans baggrund at kende, følge med i oplevelserne i Danmark og dele jeres egne traditioner og hverdag med hende/ham.
​
Besøgene foregår typisk som et månedligt weekendbesøg eller som en hyggelig middag en hverdagsaften. Derudover kan den unge bo hos jer i ferier, hvor kostskolen holder lukket, hvis hun/han ikke ønsker eller har mulighed for at rejse hjem.
Meget mere om GKX kontaktfamilier
Jeres udbytte af opholdet
Som kontaktfamilie får I mulighed for at:
-
Lære et ungt menneske fra et andet EU-land at kende.
-
Høre om traditioner fra den unges familie og kulturelle baggrund.
-
Få indblik i, hvordan “Danmark” og “danskere” opleves med en international teenagers øjne.
-
Udvikle kommunikationsfærdigheder på engelsk og evt. et andet fremmedsprog.
-
Få bevidsthed om sider hos jer selv, som I måske ikke er bevidste om.
-
Få et internationalt netværk og måske mulighed for at besøge den studerende og hans/hendes familie i hjemlandet på et senere tidspunkt.
​​​
Forventninger til jer
Som kontaktfamilie har vi forventninger om, at I:
-
Tager initiativ til at invitere eleven til at komme på besøg i weekender og/eller til aftensmad 1-2 gange om måneden.
-
Har lyst til at introducere eleven til danske traditioner og i rimeligt omfang besøge fx museer og turistattraktioner sammen med eleven.
-
Fejrer elevens fødselsdag og inviterer til mærkedage i jeres familie.
-
Deltager i studierelevante arrangementer – fx kongebal, studenterafslutning, dimission – på skolen i stedet for forældrene.
-
I begrænset omfang hjælper eleven med at integrere sig i Danmark.
-
Har et gæsteværelse med adgang til toilet og bad (deles med resten af husstanden), som eleven kan benytte i de weekender og ferier, I har aftalt (inkl. udlån af sengelinned, sengetøj, håndklæder m.m.).
-
Introducerer eleven til jeres hverdag, lokalområde og mulige fritidsaktiviteter.
-
Er indstillet på at inkludere eleven i de små hverdagsopgaver, der er, når han/hun er på besøg.
-
I begrænset grad også lærer forældrene at kende, hvis de ønsker en direkte kontakt.
-
Har tillid og vilje til forståelse for, at den unge ikke tidligere har boet alene, og kender de danske sociale kodekser.
-
Bor i rimelig afstand på cykel eller med offentlig transport til elevens studiested og bolig.
-
Informerer GKX ved mistanke om mistrivsel og bekymringer omkring elevens adfærd i øvrigt.
-
Giver GKX et opsigelsesvarsel på fire uger, hvis der er behov for, at et kontaktfamilie-skifte.
​​
Hvad karakteriserer eleverne?
De unge er:
-
Studerende i aldersgruppen 15 til 18 år, som studerer på den internationale ungdomsuddannelse Pre-IB/IB-uddannelse (gymnasium).
-
Vurderet modne nok til at bo og studere uden forældre i Danmark; de har gennemgået en grundig screening, herunder en online samtale med en GKX-medarbejder inden optagelse på GKX-programmet.
-
Aktive studerende, som bruger meget tid på deres studier.
-
Interesseret i at få en dansk kontaktfamilie, fordi de ønsker at indgående kendskab til Danmark og danske traditioner.
-
Engagerede i egne fritidsinteresser, venner og har et aktivt ungdomsliv og forventes kun i begrænset omfang at engagere sig i HomeStay familien.
-
Europæere og rejser som minimum hjem i juleferien.
-
Dækket af den danske sygesikring via CPR.
-
Dækket af en ansvarsforsikring, de selv har tegnet.
​​
Hvad tilbyder GKX?
Global KnowleX er jeres garant for ordnede forhold. Vi sørger bl.a. for:
-
Grundig samtale og forventningsafstemning inden placeringsaftale indgås.
-
Opfølgningssamtaler efter behov.
-
Flytning af eleven, hvis placering og kemien ikke fungerer som forventet.
-
Mulighed for deltagelse i ERFA-netværk for familier, der udlejer værelser til internationale elever .
-
At I modtager et månedligt beløb til kompensation for dækning af ekstra omkostninger til kost og forbrugsudgifter.
-
Vi varetager al korrespondance frem til placeringen er på plads.
​
Hvad er næste skridt?​
Da vores elever er under 18 år, godkender og screener vi alle familier i vores netværk, inden placeringen godkendes. Det vil sige, at I skal:
-
Udfylde og indsende en kort ansøgningsformular.
-
Modtage besøg af GKX, hvor vi taler om oplevelsen af at have en ung, international studerende boende. Vi ser værelset I påtænker at udlåne og får afstemt gensidige forventninger til opholdet.
-
Fremsende straffeattest på alle personer over 15 år i husstanden.
-
Fremsende kontaktinfo på to referencer, som vi må kontakte i forbindelse med godkendelse.
​
I er altid velkommen til at kontakte GKX, hvis I har yderligere spørgsmål
